Nye veje til trivsel
Har din virksomhed nye initiativer og ideer til ’metoder til trivsel’, så kan du søge om støtte til at afprøve nye metoder, som øger trivselen på din arbejdsplads.
Der lægges blot vægt på, at metoderne er nye, spændende og gerne utraditionelle samt at jeres erfaringer kan deles med og bruges af andre.
Bag projektet står KTO og KL, som uddeler mellem 5.000-75.000 kroner til kommunale arbejdspladser, som ønsker at øge trivslen gennem originale og anderledes metoder. Pengene må ikke gå til lønkompensation, men kan bruges på eksterne konsulenter, oplægsholdere, foredrag, temadage og forplejning.
Trivsel handler om mange ting blandt andet ledelse, teamudvikling og konflikthåndtering. BST-NORD tilbyder rådgivning, foredrag, seminarer, kurser og temamøder indenfor mange områder, der vedrører trivsel. Læs mere under Rådgivning og Kurser.
Ansøgningsfristen er 29. januar 2010.
Læs mere på personaleweb, hvor ansøgningsskema også kan hentes.
Ønsker din arbejdsplads at sætte fokus på trivsel, men mangler ideer til metoder kan BST-NORD i samarbejde med din virksomhed hjælpe med at finde nye metoder, der sætter fokus på trivsel.

