Ergonomi
God ergonomi betaler sig
Ergonomi er meget mere end bordhøjde og hjælpemidler. BST NORDs ergonomiske konsulenter ser på det hele menneske i relation til arbejdspladsen og analyserer arbejdsmiljøproblemer og årsager til sygefravær.
Vi rådgiver om, hvordan virksomheden fremmer sundheden og forebygger arbejdsbelastningsskader.
Udgangspunktet for al god ergonomi er sammenhængen mellem arbejdet og mennesket, og så mener vi, at indflydelsen og ansvaret tilhører både arbejdspladsen og den enkelte medarbejder.
Skabe åbenhed
BST NORDs ergonomiske konsulenter kan rådgive virksomheden på mange forskellige måder. Vi lægger vægt på at give en fælles orståelse gennem fx oplæg og temadage for alle medarbejderne, for at skabe åbenhed for forandring.
Samtidig kan vi rådgive omkring de enkelte medarbejderes arbejdssituation. Her tager vi udgangspunkt i personens egne forventninger og ønsker. Vi ser på arbejdsgange, arbejdspladsens indretning og øvrige forudsætninger for arbejdet.
Når vi kender virksomheden, arbejdsflow og rutiner kan vi komme med forslag til ændringer. Det er fx at reducere påvirkninger til arbejdsbetingede belastninger og lidelser. Det handler i høj grad om at skabe variation i arbejdet – både fysisk og psykisk.
Det kan betyde, at der skal ændres på arbejdsopgaver eller rutiner. Vi ved, at jo større indflydelse medarbejderne har på deres arbejdsopgaver, jo mindre ondt har de. Derfor foregår vores indsats altid i tæt samarbejde med ledelse og medarbejdere.
Det får virksomheden ud af det
Det samlede udbytte er øget motivation og arbejdsglæde i virksomheden. Mindre risiko for skader og nedslidning. Forebyggelse af sygdom. Færre sygedage på grund af dårlig trivsel f.eks. smerter i
nakke, ryg og arme.
BST NORD rådgiver om:
- Årsager til sygefravær
- Den enkelte medarbejders velfærd
- Hvordan indretning af arbejdspladsen forbedrer trivslen
- Tekniske hjælpemidler, som løser konkrete problemer
- Sammenhæng i det fysiske, psykiske og organisatoriske arbejdsmiljø
- Bedre organisering og variation i arbejdet
Download Ergonomi (pdf)

